Historien om lerets moder

Manga Allpa Mama – Lerets moder.

Der var engang en kvinde, der var meget ked af det, fordi hun ikke vidste hvordan man arbejdede med ler. En dag tog hun ud i junglen og fandt et hul hvor andre kvinder havde hentet ler. Hun satte sig midt i leret og begyndte at græde. Mens hun sad og græd, trådte en lille, meget gammel kvinde op af leret. Hendes skinnende hår var indsmurt i ler og hun spurgte: ”Hvorfor græder du min pige, se hellere hvad du sidder i, du er i mit hjem, jeg er lerets moder. De andre kvinder har ødelagt mit hus, men du ødelagde intet, du kom ydmygt her og jeg vil fortælle dig en hemmelighed. I aften skal du efterlade nogle små ler klumper rundt om din hytte og du vil se, at dagen efter har du hvad du ønsker, men husk, det er en stor hemmelighed”.

Kvinden gik hjem til hytten og gjorde som den gamle kvinde havde sagt. Dagen efter fandt hun smukke krukker, drikkeskåle og gryder udenfor huset. Glad bryggede hun en stor krukke chicha, maniokøl, for at fejre miraklet. Men de andre kvinder skulede og var misundelige over de smukke ler ting, de drak hende fuld og fik hende til at røbe den gamle kvindes hemmelighed.

Lerets moder blev meget vred og siden den dag har vi kvinder måtte kæmpe for at lære at forme leret.